Kalkknusere, kalkspaltere og magnetiske afkalkere lover mindre kalk i rør, elkedel og bruser - uden salt, uden kemi og ofte uden VVS-arbejde. Det er fristende, når et rigtigt blødgøringsanlæg koster 8.000-38.000 kr. Men virker de? Kort svar: Dokumentationen er tynd og modstridende, og derfor viser vi dem ikke i vores oversigt. Her er, hvad vi har fundet.
Hvad er en kalkknuser?
Navnene bruges i flæng om udstyr, der skal påvirke kalken uden at fjerne den fra vandet. Der findes tre hovedtyper:
- Magnetiske afkalkere - magneter, der spændes rundt om vandrøret eller sidder i et rørstykke.
- Elektroniske afkalkere - en boks med en spole, der sender et skiftende elektrisk felt gennem røret.
- Katalytiske afkalkere - et rørstykke med et materiale, som vandet strømmer forbi.
Fælles for dem er påstanden om, at kalken ændrer krystalform, så den ikke sætter sig som hård belægning, men skylles væk som fint støv. De ændrer ikke vandets hårdhed - der er lige så meget calcium og magnesium i vandet før og efter. Det er den store forskel fra et blødgøringsanlæg, der fjerner kalken ved ionbytning.
Hvad siger dokumentationen?
Bolius har gennemgået emnet og konkluderer, at der ikke synes at være klare videnskabelige beviser for, at magnetiske kalkspaltere virker. Bolius henviser til forsøg i England, hvor udstyret nogle gange virkede og andre gange ikke - under præcis de samme forhold - og til to notater fra DTU fra 1989 og 1990, der peger på en mulig effekt i hårdt vand, men kun hvis vandet indeholder tilstrækkeligt med jern.
Laboratorieforsøg har vist, at magnetfelter kan påvirke, hvordan kalkkrystaller dannes. Det er ikke det samme som at vise, at et bestemt produkt mindsker kalken i et almindeligt hus. Det er netop dét, der mangler: uafhængige forsøg i rigtige installationer, der viser en effekt, som kan gentages.
Testprotokollen, du kan spørge efter
I Tyskland findes en testprotokol for netop denne slags udstyr, DVGW W 512, hvor apparatet testes i et opvarmet forsøgsanlæg, og kalkbelægningen vejes bagefter med og uden behandling. En godkendelse efter W 512 viser, at produktet har virket under testens betingelser - ikke at det virker i dit hus, med dit vand. Men den er trods alt en uafhængig måling. Sælges et produkt med påstande om kalk, så spørg efter en W 512-certificering eller en anden uafhængig test. Kundeanmeldelser og "testvindere" på sammenligningssider er ikke dokumentation.
Hvorfor kan folk opleve en effekt?
Mange er tilfredse med deres kalkknuser, og det er der flere mulige forklaringer på, som ikke har med apparatet at gøre: vandværket er begyndt at blødgøre centralt, vandets hårdhed svinger, man begynder at tørre armaturerne af, eller man forventer en effekt. Det er netop derfor, at der skal kontrollerede forsøg til.
Sådan tester du selv
En hårdhedstest viser ikke noget, fordi en kalkknuser ikke ændrer hårdheden. Vil du afprøve en kalkknuser, så mål på belægningen: Afkalk elkedlen helt, kog den samme mængde vand hver dag i fire uger, og se på belægningen. Gentag med kalkknuseren monteret. Det er ikke videnskab, men det er bedre end en fornemmelse.
Hvad virker så?
- Kalk i hele huset: et blødgøringsanlæg med ionbytter. Effekten kan måles med en hårdhedstest.
- Kalk i kaffe og te: en filterkande med kalkpatron eller maskinens eget filter.
- Kalk i bruseren: et brusefilter med kalkpatron, eller en klud og eddike.
Og før du køber noget: tjek dit vandværks hårdhed. Flere forsyninger blødgør i dag vandet centralt. Se kalk og blødgøring.
Sådan har vi lavet guiden
Vi har ikke testet kalkknusere. Guiden bygger på Bolius' gennemgang og den offentligt tilgængelige beskrivelse af testprotokollen DVGW W 512. Kender du til en uafhængig test af et bestemt produkt, så skriv til os - så kigger vi på det.
